banner

 

Almindelige spørgsmål om varmepumper

Skulle du have spørgsmål der ikke besvares i punkterne nedenfor er du altid velkommen til at kontakte et af vores medlemmer.


Før du køber

Hvad koster det?

Varmepumper fås til varierende prisniveau, og nogle systemløsninger er billigere end andre. Investeringen skal naturligvis holdes op mod den energibesparelse, der opnås i forhold til eksisterende varmesystem.

Anlægsomkostningerne til et jordvarmeanlæg (f.eks. til et almindeligt parcelhus fra 1985 på ca. 140 m²) er på ca. kr. 120.000 - 175.000, mens udgifterne til et tilsvarende luft/vand-anlæg er på ca. kr. 90.000. For jordvarmeanlæg ligger den simple tilbagebetalingstid typisk mellem 4 og 8 år.

Hvor meget kan der cirka spares med en luft/vand-varmepumpe?

Der kan spares op til 50% på varmeregningen, hvis et gammelt oliefyr udskiftes med en luft/vand varmepumpe. Et mere nøjagtigt overslag kræver en nøjere undersøgelse og beregning af det enkelte hus.

Kræver en varmepumpe ikke en masse plads?

Nej, varmepumpen fylder normalt det samme som et oliefyr eller kølefryseskab og kan stå i bryggerset. Ved jordvarme skal der selvfølgelig også være plads til jordslangerne, men dem ser man ikke, når de først er gravet ned i haven eller i andre jordarealer.

Kan varmepumpen alene opvarme huset om vinteren?

Ja. Varmepumpen og varmeanlægget skal blot passe sammen og være rigtigt dimensioneret.

I langt de fleste tilfælde mærker man intet til om der er varmt eller koldt udenfor, såfremt varmepumpeanlægget er dimensioneret korrekt.

Er der tilskud til varmepumper?

Ved varmepumpedrift som opvarmning til boligen er der ca. 51 øre i rabat pr. kWh ved husstandsforbrug over 4.000 kWh.

Ved konvertering til varmepumpe fra oliefyr, gasfyr, stokerfyr eller elvarme gives der standardtilskud til såkaldte CO2-besparelser.

Håndværkerfradraget kan give et skattefradrag på op til 15.000 kr. per person i husstanden over 18 år per skatteår for timehonorar til håndværkere.

Din VPO-installatør kan fortælle dig mere om tilskudsmulighederne.

Kan jeg få anlægget finansieret?

Der findes flere muligheder for at finansiere varmepumpeanlægget. En almindelig finansieringsmulighed er at optage et banklån. Man kan, i nogle tilfælde, finansiere anlægget gennem det lokale el-selskab, hvor der kan lånes penge til købet. En tredje mulighed vil være at finansiere varmepumpeanlægget med et realkreditlån, såfremt der er tilstrækkelig friværdi i huset, og man er indstillet på at afdrage over en længere årrække.

Hvor meget støjer en varmepumpe?

Jordvarmepumper er ret støjsvage og er på niveau med et nyt køleskab. Luft/vand varmepumper kan fås meget støjsvage.

Kan jeg sammenligne forskellige fabrikater af varmepumper?
Ja - Energistyrelsen har en liste over alle godkendte varmepumper, hvor du kan se alle vigtige fakta om varmepumperne.
Se link: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten
Hvad er et kølemiddel?

Et kølemiddel benyttes til at optage energi/varme fra den kolde side af varmepumpen (fra jord, luft eller vand), og det transporteres til den varme side, hvor energien/varmen afgives (til radiatorer, gulvvarme, varmt brugsvand). I varmepumper benyttes nu kølemidler, der ikke nedbryder ozonlaget, hvis kølemidlet lækker til atmosfæren.

Hvad betyder Inverter

Inverter er et elektrisk system, der styrer kompressorens omdrejningstal. Det vil sige, at kompressoren kører op og ned i omdrejninger, så ydelsen på anlægget afpasses efter varmebehovet. Fordelen ved inverterstyring er, at effekten på anlægget bliver styret trinløst i modsætning til kapacitetstilpasning via start/stop. Det vil sige, at strømforbruget altid er så lavt som muligt.

Hvad betyder tilført effekt?

Tilført effekt er den energimængde, som tilføres i form af elektricitet til at drive varmepumpen. Denne energi/effekt målt i kWh er det, man betaler for hos elforsyningsselskabet.

Hvad betyder afgivet effekt?

Afgivet effekt er varmepumpens ydelse – det vil sige den energi, som varmepumpen tilfører boligen i form af varme til radiatorer og gulvvarme samt varmt brugsvand. Afgivet effekt er summen af den varme, som varmepumpen optager fra udeluften eller jorden plus en del af den tilførte elektricitet.

Vigtige begreber at have kendskab til

Ydelse er betegnelsen for varmepumpens nominelle afgivne effekt i kW. Det er et udtryk for varmepumpens størrelse.

COP (Coefficient Of Performance) er et udtryk for virkningsgraden i et konkret driftspunkt. Den beregnes som forholdet mellem afgivet effekt (varme) og tilført effekt (eloptag).

Normeffektfaktor er et dansk udtryk for årsvirkningsgraden for leveret varme til rumvarme og varmt brugsvand. Den beregnes ud fra testdata for danske klimaforhold i henhold til en nærmere fastlagt beregningsmetode.

SCOP (Seasonal (Coefficient Of Performance) er et udtryk for årsvirkningsgraden for leveret varme til rumvarme alene uden varmt brugsvand. Den beregnes ud fra testdata for konkrete klimazoner i henhold til en europæisk standard.

Hvad nu, hvis der kommer strømsvigt?

Ligesom et oliefyr er en varmepumpe afhængig af el. Varmepumpen husker dog de indstillinger, den har fået, og starter, når strømmen kommer igen.

Er anlæggene driftssikre?

Ja. Der findes varmepumper, der er mere end tredive år gamle og som stadig fungerer perfekt.

I dag er varmepumperne serieproducerede enheder, der produceres af firmaer, der har mange års erfaring.

Hvorfor findes der anlæg på markedet, som ikke er er på varmepumpelisten?

Det er producenten selv, der bestemmer, om varmepumpen skal optræde på listen – det kræver, at varmepumpen er testet hos en tredjepart. Hvis en varmepumpe ikke står på listen, er det ikke det samme som at varmepumpen ikke er effektiv og driftssikker. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan få tilskud til varmepumper, som ikke findes på Energistyrelsens liste.

Kan varmepumpen blive CO2-neutral?

Nej, ikke helt. En varmepumpe bruger elektricitet. Så selv om der kommer 2-5 gange så meget varmeenergi ud af varmepumpen, som den forbruger i el, er den ikke helt CO2-neutral. Varmepumpen er dog betydelig mere klimavenlig end et oliefyr og regnes som vedvarende energi.

CO2-reduktionen er på mellem 50-75% om året ved installation af f.eks. en jordvarme og derfor gives der energitilskud til installationen. Allerede i dag leveres en betydelig del af energien til el-produktion af vindmøller og andre vedvarende energikilder. I fremtiden vil andelen af den vedvarende energi stige, og derfor vil CO2-udledningen fra strømforbrug alt andet lige være faldende.

En mulighed for at mindske CO2-udledningen findes ved at installere et solcelleanlæg, hvis huset er velegnet. Derved kan varmepumpens el-forbrug komme nærmere CO2-neutralitet.

Hvor adskiller varmepumpen sig fra opvarmning med oliefyr?

Varmepumpen er principielt meget forskellig fra opvarmning med oliefyr, men opgaven er den samme - huset og eventuelt det varme brugsvand skal varmes op. Driftsmæssigt er der naturligvis et par forhold, man bør være opmærksom på, bl.a. at varmepumpen kører bedst og billigst ved lave fremløbstemperaturer til radiator/gulvvarme-systemet Men grundlæggende er der ikke forskel på resultatet - metoden er bare anderledes.

Er der meget vedligehold på en varmepumpe?

Generelt er der meget lidt vedligehold på varmepumper. Ved jordvarme og luft/vand varmepumper er 1 års eftersyn obligatorisk og koster ca. det samme som et oliefyrsservice. Ved luft/vand og luft/luft varmepumper skal man jævnligt kontrollere for snavs på udedelen.

Virker anlægget ikke, hvis der er rim på udedelen?

Jo - rim er som regel ikke et problem. Der er normalt automatisk afrimning integreret i styringen på varmepumpen.

Må der bygges en kasse om udedelen?
Ja - men kun efter anvisning fra leverandøren. Kassen må aldrig begrænse tilgangen til udeluft.
Kan udedelen på en luft/vand-varmepumpe stå på husets loft?

Nej, udedelen skal stå udendørs frit og tilgængeligt, og efter leverandørens anvisninger. Der skal være adgang til rigelig udeluft.

Hvilken type skal jeg vælge?

Det kommer helt an på din bolig og dit varmebehov. Din VPO-installatør kan hjælpe dig med råd og vejledning.

Din leverandør skal bruge en lang række oplysninger om ejendommen og brugsvandsbehovet for at sikre, at din nye varmepumpe kan dække den ønskede del af varmebehovet.

Skal udedelen til varmepumpen beskyttes i hårdt vintervejr?
Nej, det er ikke nødvendigt. Selve varmepumpen er indbygget i et vejrbestandigt kabinet. Alle komponenter i udedelen er konstrueret til at tåle al slags vejr. I de sjældne tilfælde, hvor der er meget voldsomt snefald, bør man rydde tilstrækkeligt, så varmepumpens ventilator kan fungere.
Skal varmepumpen have et årligt tjek?

Ja - ved jordvarme og luft/vand-varmepumper er der lovkrav om årlige eftersyn.

Kan jeg selv stille anlægget op?

Nej – det er ulovligt. Der kræves minimum autorisation til udførelse af el- og vvs-delen.

Installatører, som er medlem af VPO, har taget en særlig uddannelse inden for installation af varmepumper (VPO-kurset).

Kan varmepumpen stilles langt væk fra huset?

I princippet, ja. Men i praksis er det sjældent en god idé, fordi der så skal trækkes lange rør fra varmepumpen og hen til huset, og det giver – uanset god isolering – et vist varmetab, som gør økonomien i varmepumpen dårligere end ellers.

Iser luft/ vand- varmepumpen til om vinteren?

Nej - der er normalt automatisk afrimning integreret i luft vand varmepumpen.

Når temperaturen uden for er lav, så kan der opstå isdannelser på ventilatoren. For når udeluften trækkes forbi ude-delen, så afkøles den markant og isdannelser opstår.

Hvornår kan luft/vand-varmepumper benyttes?

Luft/vand-varmepumper benyttes ofte i kombination med gulvvarme. Det er dog også muligt at benytte luft/vand-varmepumper sammen med radiatorer, hvilket er nærliggende, hvis de eksisterende radiatorer er store nok, og der ikke er mulighed for jordvarme. Luft/vand kan også benyttes i kombination med ventilationsanlægget, hvor varmepumpens producerede varme kan benyttes til at forvarme indblæsningsluften.

Når du har købt

Hvorfor bruges der mere el end installatøren lovede?

Det kan skyldes flere ting.

  • Fyringssæsonen kan være koldere end i et normalt år
  • I har skruet op for varmen i huset. Det sker ofte, at man ubevidst skruer op for varmen, når man har fået en ny og billigere varmekilde – men varmepumpen bruger dermed også mere energi.
  • Varmepumpen kan være for lille, og så vil den indbyggede elpatron overtage i længere tid, end det er meningen, og det koster meget på elregningen.
  • Varmepumpen kører med for høj fremløbstemperatur, hvilket får dens virkningsgrad til at falde dramatisk. Jo lavere fremløbstemperatur, jo større nyttevirkning. Især gulvvarme med lav fremløbstemperatur er ideel i kombination med jordvarme.
  • Det første skridt vil være at begynde at aflæse bimåleren på varmepumpen, så der kan holdes øje med forbruget. Hvis der ikke er monteret en bimåler, så vil det være en god ide at få det gjort.
  • Desuden kan det øvrige elforbrug i huset være sat op, uden at husejeren har været opmærksom på det.
  • Jordslangerne er for korte eller arbejder uens.
Hvorfor kan varmepumpen ikke varme huset tilstrækkeligt op om vinteren?

Det er ikke umiddelbart til at sige entydigt, da der kan være forskellige årsager. Nogle af dem kan være:

  • Huset har et større varmetab end forudsat, da størrelsen af varmepumpe og elpatron blev beregnet, og så kan den ikke levere nok varme. Samtidigt er det vigtigt, at især ældre huse efterisoleres, inden der installeres varmepumpe.
  • Man skal være opmærksom på, at varmepumper ikke leverer varme ved høj temperatur som et oliefyr. Når fremløbstemperaturen sænkes ved skift til varmepumpe, så er de samlede varmeflader i huset måske for små.
  • Til tider kan det ske, at installatøren ikke har indreguleret anlægget korrekt, da det blev installeret. Andre gange kan husejeren have ændret på indstillingerne - bevidst eller ubevidst - og glemt at stille tilbage til udgangspunktet.
  • Varmepumpe og elpatron er underdimensionerede.
  • Hvis der er tale om et jordvarmeanlæg, så vil en for kort længde på jordslangen betyde, at varmepumpen ikke kan optage nok varme fra jorden.
Er der retningslinjer for udførelse af f.eks.

Ja – se dette link

Der er lavet flere jordvarmeanlæg i forskellige størrelser rundt om i landet med "lodret" jordvarme. Der er et igangværende projekt, som analyserer en del af disse anlæg. Projektets slutrapport vil indeholde retningslinjer for dimensionering af de såkaldte lodrette jordslanger.

(Med "lodret" jordvarme menes, at i stedet for vandrette jordslanger, så benyttes en eller flere jordslanger, som går ned i en sløjfe i f.eks. 80 meters dybde. Det kaldes også nogen gange borhuller. En mellemting mellem "lodret" og "vandret" jordslanger er en variant, hvor slangerne placeres skråt ned i jorden, og hver slangesløjfe er måske omkring 20- 40 meter.)

Hvorfor knirker/hvæser det til tider fra udedelen på luft/vand varmepumpen?

Denne lyd forekommer, når varmepumpen afrimer.

Lyden kan sammenlignes med vand, der er lige ved at koge. Moderne luft til vand-varmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpen lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel.

Hvor tit skal anlægget efterses?

For jordvarme og luft/vand varmepumper er det lovpligtigt med et årligt eftersyn.

Hvad skal jeg gøre, hvis anlægget pludselig går i stå?

Læs fejlkode i betjeningsdisplay. Læs brugervejledningen, som er leveret sammen med anlægget. I den vil der være en fejlliste, som for det meste vil kunne afhjælpe problemet. Er der brug for yderligere service, skal du kontakte installatøren. Tjek også sikringsgruppen.

Nyhedsbrev

VarmePumpeOrdningen


  

Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 7220 1222
sekretariat@vp-ordning.dk