KKO

Optagelse i VPO-ordningen.

For VP-installatører, der ønsker at blive registreret i VPO, men hvor der ikke kan tilbydes kursus i nærmeste fremtid har VPO-udvalget vedtaget følgende procedure:

  • Firmaet får udleveret kursusmaterialerne incl. Skemaer mv. til beregning og dimensionering  samt tilhørende beregningseksempler
  • Firmaet skal kunne opfylde alle VPO-krav
  • Forudbetale aktuel kursusafgift (p.t. 7000 kr. excl. moms + udlæg i forbindelse med afholdelse af kursus 1.000 – 1.500 kr.)
  • Gennemgå konceptet med VPO-Sekretariatet, som derefter udarbejder indstilling om registrering til forretningsudvalget
  • Mødepligt til førstkommende afholdte VPO-kursus (bliver registreret på den aktuelle venteliste til VPO-kursus)
  • Indsende ansøgning om registrering, som behandles af forretningsudvalget

Bliver ansøgningen godkendt udstedes et midlertidigt VPO-bevis, der erstattes med det endelige bevis efter kursus og bestået prøve. Med det midlertidige VPO-bevis kan firmaet i mellemtiden installere VPO-mærkede anlæg.

Der gøres opmærksom på at de udlevede materialer såvel kompendium og bilagsmappe som det øvrige udleverede materiale, skal betragtes som fortroligt materiale og må derfor ikke være genstand for nogen form for kopiering eller distribution. Ønsker firmaet alligevel ikke at blive medlem af ordningen skal det udleverede materiale afleveres.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Claus Schøn Poulsen, tlf. 72 20 12 22 eller email: sekretariat@vp-ordning.dk