Din kunde kan trække dit arbejde fra i skat, når du monterer en varmepumpe

Skal din kunde have monteret en varmepumpe, kan han eller hun få et såkaldt håndværkerfradrag. Det er et fradrag på op til 25.000 kroner pr. person for varmepumpemontørens arbejdsløn og dermed et fint alternativ til det tilskud, som Energistyrelsen tilbyder.

Din kunde kan ikke både få Energistyrelsens tilskud og håndværkerfradraget. Tommelop mand

Kort om håndværkerfradraget

I 2020 var håndværkerfradraget kun halvt så stort, som det er nu, så det giver bedre mening end nogensinde før at gøre brug af det.

Fradraget dækker ikke materialer eller gør-det-selv-arbejde. Det er kun muligt at få fradrag for montørens arbejdsløn inklusiv moms. 

Fradragets skatteværdi er ca. 26 %. Så hvis din arbejdsløn udgør 20.000 kroner, sparer din kunde cirka 5.200 kroner i skat.

Består husstanden af to personer over 18 år, kan begge gøre brug af håndværkerfradraget og dermed få håndværkerfradrag på op til 50.000 kroner.

Hvordan får kunden fradraget?

Når kunden har betalt varmepumpemontørens regning elektronisk (enten over MobilePay eller en bankoverførsel) – dette er et krav for at kunden kan få håndværkerfradraget – kan kunden indberette sit håndværkerfradrag til skat.

Det gør de således:

  • Logger på med Nem ID på tastselv.skat.dk
  • Går til forskudsopgørelsen og vælger det år, varmepumpen er blevet monteret.
  • Indtaster det beløb, som din arbejdsløn udgør af den samlede faktura under feltet ”Håndværkerfradrag”.
  • Udfylder informationer om varmepumpefirmaets CVR-nummer, betalingsdato og samlet arbejdsløn.
  • Herefter vil beløbet blive integreret i kundens årsopgørelse.

VarmePumpeOrdningen

Vestergade 28

4000 Roskilde

Tlf.: +45 31 13 60 59
sekretariat@vp-ordning.dk

                                                                                                                        Følg os på Facebook